SKIVE FLOORBALL KLUB

DE GALE HANER

   

VEDTÆGTER

Vedtægter for Skive Floorball Klub

§1 Navn og hjemsted
Floorballforeningen Skive Floorball Klub, der har hjemsted i Skive Kommune, er stiftet d. 6. Maj 2002. Foreningen er tilsluttet Dansk Floorball Union (DaFU) under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og er som sådan underlagt disses love og bestemmelser.

§2 Foreningens formål
Foreningens formål er at spille floorball samt på anden måde virke for denne idræts fremme.
Foreningens virksomhed er almennyttige og kontinuerlig – og foreningen skal endvidere være demokratisk opbygget, således at medlemmerne herigennem motiveres til, i forhold til evne og lyst, at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

§3 Medlemsskab 
Foreningen er åben for alle, som aktivt og forpligtende tilsluttet sig foreningensformål. At være medlem af foreningen kræver deltagerbetaling. Foreningen skal have mindst 5 betalende medlemmer.

§4 Indmeldelse
Indmeldelse skal til foreningens formand eller kasserer, ved oplysning af navn, adresse, tlf, Email, og fødselsdato. Indmeldelsen er bindende for mindst ½ år, dog er der en prøvetid på 14 dage.

§5 Udmeldelse
Udmedelse skal ske til kassereren. Udmeldelsen kan kun accepteres, hvis medlemmet ikke har noget økonomisk mellemværende med foreningen.

§6 Kontigent
Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.

§7 Restance
Kontigent skal være betalt inden udgangen af forfaldsmåneden
Ved for sen betaling af deltagerbetaling fremsendes rykkerskrivelse. Såfremt detagerbetalingen ikke betales herefter, skal medlemmet skriftlig meddeles, at det er slettet af foreningens medlemsliste.

§8 Udelukkelse og eksklusion
Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes, såfremt velkommendes opførsel, beviseligt, strider mod foreningens vedtægter, eller medlemmet på særlig grov måde, beviseligt, har tilsidesat sine medlemsforpligtigelser.
Såvel i sager om udelukkelse og eksklusion er medlemmet krav på at blive hørt inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.
I sager om eksklusion har medlemmet krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt.
En generalforsamlings afgørelse af en eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af foreningens vedtæfter. Meddelese om eksklusion tilsendes DaFU.

9§ Organisation – ordinær generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender.
Foreningen skal have en bestyrelse.
Ordinær generalforsamlingen afholdes en gang årligt inden udgangen af første kvartal.
Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde.
Stemmeret har alle medlemmer, der ikke er i restance med deltagerbetalingen. Børn der er medlem af foreningen, kan være repræsenteret af deres forældre – med samme rettigeheder som medlemmet.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 2 ugers varsel på klubbens hjemmeside, samt til Forslag som ønskes behandlet på den ordinærer generalforsamling skal være indsendt skriftlig til bestyrelsen senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse.
En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uansat de femmødtes antal.

10§ Dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg til bestyrelsen
i Lige år: 2 medlemmer
i ulige år: 2 medlemmer
Alle valg er for 2 år
Bestyrelsen konstituerer sig selv i løbet af en måned, og en kasserer kan vælges 
udenfor bestyrelsen
6. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen (for et år)
7. Valg af revisor og revisor suppleant
8. Eventult

11§ Generalforsamlings ledelse m.v.
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, 
Beslutninger tages efter almindelig stemmeflertal.-Dog kræver vedtægtsændringer og foreningens opløsning kvalificeret majoritet – jf. §17 og §18.
Der kan kun stemmes ved personlig fremmøde
Valgbar til bestyrelsen er samtlige medlemmer, som ikke er i restance med deltagerbetaling. Endvidere er forældre der repræsenterer deres børn valgbare.
Fraværende, valgbare medlemmer kan vælges, hvis der skriftlig foreligger tilsagn om, at vedkommende vil modtage valg til den foreslåede post.
Afstemning skal, såfremt 1 medlemmer forlanger det, foretages skriftligt.
Der føres en protokol over generalforsamlingens beslutninger. Protokollen godkendes og underskrives af dirigenten.

§12 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en trediedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftlig overfor bestyrelsen fremsætter ønske herom. I sidst nævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 4 uger efter begærings modtagelse.
For så vidt angår mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som ved den ordinære generalforsamling.

§13 Bestyrelse – Valg
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkelt stående opgaver.
De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne.
Bestyrelsen består af formand og kasserer samt 2 menige bestyrelsesmedlemmer 

§14 Tegningsret
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsdagsorden.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer, heriblandt formanden, er til stede.
Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol. Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner kræves dog underskrift af formand og kasserer i foreningen.

§15 Regnskab
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Bestyrelsen skal inden d. 1. marts afgive driftregnskab for det foregående år og status pr. 31. december til revisoren.
Driftregnskab og status forelægges den ordinærer generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskift.
Endvidere skal foreningen aflægges regnskab og dokumentation for beviliget tilskud fra kommunen og for deltagernes egenbetaling
Regnskabet skal underskrives af samtlige medlemmer af foreningensbestyrelse.

16§ Revision
På den ordinære generalforsamling vælges for et år af gangen en revisor og revisor suppleant – Jf. §10. 
Revisoren skal hvert år 14 dage inden generalforsamlingen gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Driftregnskab og status forsynes med en påtegning. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

17§ Vedtægtsændring
Forandringer af vedtæfterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 3/4 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.

18§ Foreningensopløsning.
Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en idette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at midst2/3 af foreningens stemmeberettige medlemmer er tilstede, og til forslagets vedtagelse kræves, at midst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Opnås sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovensnævnte stemmeflerhed, uansat antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.
På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens formue, herunder eventuelt fast egendom og løsøre, dog at simpelt stemmeflertal her er tilstrækkeligt.
I tilfælde af foreningens opløsning skal den formue, der er i behold, anvendes til floorball fremmende og idrætslige formål.